Mathias sikres en bedre siddestilling med el-sele og abduktionsklods
Mathias har fået eftermonteret en el-sele til sin TA iQ kørestol, da han oplever at blive træt i ryggen. Mathias har ikke kraft til selv at holde normale krumninger i ryggen i den siddende stilling. Uden el-selen vil tyngdekraften over tid påvirke ryggens for store krumninger yderligere, og belaste kroppen uhensigtsmæssigt. El-selen var på tale, da Mathias for ca. 1,5 år siden fik kørestolen, men først nu er behovet blevet så stort, at den var nødvendig at montere.
El-selen er med til at forhindre Mathias i at falde frem i lænden og holder på den måde hans ryg tilbage til ryglænet. El-selens funktion sikrer Mathias en optimal siddestilling, samtidig med at han har mulighed for selvbestemmelse og friheden til at bevæge sig, da han selv kan betjene den med 0/1 kontakter.
Mathias har betydelig adducering over hoften i siddende stilling, og vi har derfor monteret en abduktionsklods, som er med til at sikre en symmetrisk siddestilling og en bedre siddende balance.
Billeder før tilpasning:
Mathias efter tilpasning af stolen:
Mathias kan selv tilpasse el-selen ved at justere på de to små 0/1-kontakter under armlænet. Dette er med til at give ham muligheden for selvbestemmelse.
Mathias' TA iQ FWD el-kørestol
Unik affjedring og hjulophæng på alle hjul giver en ekstrem glidende og affjedret kørsel og uovertrufne køreegenskaber. Den kører let over kantsten og andre ujævnheder.
Den lave sædehøjde på 380 mm gør at stolen er velegnet som sæde i bil og meget nemt kan komme under selv lave borde.
De 300 mm sædeløft gør, at brugeren kan nå f.eks. høje skabe og være mere selvhjulpen.
TA iQ FWD er god til både indendørs og udendørs brug og kan køre op til 12,5 km/t og 40 km på en opladning.
Læs mere om TA iQ FWD